Bluehours
Narrativ terapi

Narrativ terapi

I den narrative terapi arbejder vi med vores opfattelse af os selv, andre og verdenen. Mennesker strukturerer deres virkelighedsforståelse i narrativer (også kaldet fortællinger) og disse narrativer skaber vores virkelighed, idet vi handler på baggrund af vores forståelse af den situation, vi står i.

Derfor forsøger den narrative terapi først at udforske, hvilke narrativer vi bærer rundt på, og om de gavner os eller står i vejen for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil leve. Dernæst vil terapeuten sammen med klienten undersøge hvilke alternative narrativer, der kunne trækkes på, for på den måde at få øje på nye handlemuligheder eller et ændret selv- eller verdensbillede.


I den narrative terapi arbejder vi også meget med eksternalisering. Eksternalisering handler om at ændre det dominerende narrativ fra "jeg er et problem" til "jeg har et problem" (det vil sige fra "jeg er deprimeret" til "jeg har en depression", fra "jeg er for bange" til "jeg kan blive ramt af frygt", fra "jeg er spiseforstyrret" til "jeg kæmper med en spiseforstyrrelse"). Eksternalisering kan også være, at vi forestiller os, at vores problem er et væsen adskildt fra os selv. På den måde kan vi have en samtale med det og undersøge, hvorfor det følger os og hvad det gerne vil med os.


Telefontider

Mandag: 8.00 - 10.00

Tirsdag: 8.00 - 10.00

Onsdag: Ingen telefontider

Torsdag: 8.00 - 10.00

Fredag: 8.00 - 10.00


Konsultationstider

Mandag - Fredag
09.00 - 14.30
Lørdag - Søndag
Lukket

CVR: 44314053 

Vores mail er ikke krypteret. Vi anbefaler derfor, at du undlader at sende personfølsomme oplysninger i din mail